A.L.T. – Naturlig ansigtsløftning ?

Mange vælger at få en A.L.T. behandling hovedsageligt for at se bedre ud, og bliver glædeligt overraskede fordi de også føler større velvære og psykisk balanceret.

SÅDAN FOREGÅR DIN A.L.T. BEHANDLING

A.L.T. Ansigtsløftningsteknik er et redskab, skabt til at give symmetri og genetablere bevægelser. Nogle gange føler vi måske det er svært at vise, hvordan vi har det lige nu, netop fordi ansigtet fortæller om en anden tid. Desuden kan gamle følelser få lov at slippe fri, så fornemmelsen af spejlbilledet også er det aktuelle.

Behandlingerne begynder med en gennemgang af huden og det underliggende bindevæv. Huden bliver mere levende, elastisk og genetablerer sin struktur og ser derved også generelt yngre ud. Et smukt ansigt beskrives ofte som afslappet, symmetrisk og levende.

Processen fortsætter i dybden og vil omfatte alle 97 muskler i ansigtet, hårbunden, halsen, nakken og den øverste del af skuldrene. Derved får musklerne lov at arbejde frit.

Vores ansigt er vores mest umiddelbare virkemiddel. Vi får tilbage hvad vi giver. Mange gange kan vi aflæse hvordan vi selv og andre har det på et øjeblik, enten i spejlet eller ved øjenkontakt. Det er de fine små bevægelser og udtryk vi sender videre, som opfattes og betyder så meget.

De fleste børn har et åbent og glat ansigt, som hurtigt kan udtrykke hvad de føler. Alle oplevelser efterlader spor og ses jo netop i ansigtets mimik og respons. Sorg, stress, angst, irritation, vrede osv.
Det kan være svært at få rystet det hele af sig igen, så man er parat til at være umiddelbar og afslappet.

Krop, tanker og følelser hænger sammen og selv et smil i få sekunder kan måles i nerve og hormon systemerne. Det er det vi beskriver som glæde og velvære

A.L.T. Ansigtsløftningsteknik kan også bruges ved ansigtslammelse, til at løsne arvæv, give bedre bidefunktion, behandle komplikationer efter flåt-bid osv…

Behandlingen strækker sig over 6 gange med 1-6 ugers mellemrum, hver med sin specielle teknik og område. Resultatet kan ses og føles med det samme.

HVAD KAN EN A.L.T. BEHANDLING OGSÅ AFHJÆLPE?

Udover et mere symmetrisk ansigt og en naturlig fylde i dit ansigt kan en A.L.T. behandling også hjælpe dig med følgende:

Kæbespændinger og problemer med bidefunktionen
Migræne
Forskellige former for hovedpine
Vejrtrækningssystemet og åndedrætsfunktionen
Bihuleproblemer
Stress
Arvæv
Ansigtslammelser
Synkebesvær
Tinnitus
Trigeminus neuralgi
Tandarbejde (bøjleforløb og efter operationer)

Et naturligt ansigtsløft giver dig sundere hud

Din hud er opbygget af mange lag hver med deres forskellige funktioner. I de midterste lag af huden er der bl.a collagener og elastiske fibre og en geléagtig grundsubstans samt blodkar som fører næring til dine hudceller i det lag som vi ser, – det yderste lag.

Hudcellerne i dit yderste lag deler sig hurtigt og de nydannede celler bevæger sig op mod overfladen hvor de dør for så at blive vasket af eller skalle af.
Spændinger i dine midterste lag kan klemme de små blodkar og forhindre næring at nå op til dine levende hudceller i det yderste lag. Cellerne bliver udtørrede og din hud kommer som et resultat til at se mat og livløs ud.

For at modvirke dette bruger mange mennesker mange penge på præparater for at få deres hud til at se bedre ud. Cremer har den vigtige funktion at beskytte huden mod udtørring, men creme i sig selv kan ikke tilføre den manglende næring til din huds celler i det yderste levende lag.

A.L.T. har en vedvarende effekt. Der bruges en speciel teknik, som påvirker dit
bindevæv i de midterste lag af huden. Disse lag har mange nerveender og de
reagerer på et ganske let tryk – et nøjagtigt tryk i en eksakt retning som da stimulerer dine nerver til en afspænding af bindevævet. På den måde bliver blodtilførsel til dine hudceller stimuleret og dermed øget. Dit ansigt får en naturlig glød og fylde og din hud føles elastisk og blød.

 

Kirugisk indgreb og botox

Ved kirurgisk indgreb fjernes rynkerne, men ansigtet stivner, hvilket ser – smukt ud på et foto, men i virkeligheden fremstår ansigtet mindre levende.

Botox reducerer evnen til at musklerne kan trække sig sammen i netop de områder, det sprøjtes ind. Det virker altså ikke på resten af kroppen og er derfor ikke farligt, som pølseforgiftning er. Botox mindsker synligheden af rynker, hvor det indsprøjtes, oftest i furerne i panden, mellem øjenbrynene og omkring øjnene. Behandlingen kan kombineres med andre stoffer, som sprøjtes ind og fylder ud i ansigtshuden.

Kilde: Sundhed.dk